Hvordan GN Otometrics ved hjælp af global sourcing opnåede forbedret kapabilitet, fleksibilitet og R&D kapacitet.
Om GN Otometrics A/S:
GN Otometrics er verdens førende producent af måleudstyr og software til høreapparater – innovative koncepter udviklet til at hjælpe sundhedspersonale med at træffe de bedst mulige beslutninger.
I 2004 iværksatte GN Otometrics et strategisk initiativ om at starte deres egen udviklings- og testgruppe i Ukraine i tæt samarbejde med Initto. Denne beslutning har hjulpet GN Otometrics til at opnå deres målsætning om betydeligt bedre kapabilitet, fleksibilitet og kapacitet.
Den væsentligste årsag til at GN Otometrics besluttede sig for at benytte offshore udvikling, var manglen på danske softwareudviklere med de passende kvalifikationer og motivation:
”Én bestemt softwareplatform i vores portefølje var baseret på 4GL GUPTA/CENTURA værktøjer, som blev sværere og sværere at rekruttere udviklere til – ikke mindst i det vi stod overfor en ren vedligeholdelsessituation. Initto formåede imidlertid at sammensætte et team af erfarne udviklere i Ukraine, som havde de relevante kompetencer og motivation for jobbet.” Uffe Bjerg, VP R&D hos GN Otometrics.
Det danske udviklings- og testteam, som hidtil havde arbejdet på platformen, blev udskiftet indenfor seks måneder. Det nye offshore team – bestående af ti udviklere, fem testere, en lokal offshore projektleder og en produktarkitekt – leverede bemærkelsesværdigt nok den første udsending efter kun syv måneder, og det ønskede kvalitetsniveau blev nået kun fire måneder senere.
”Efter en målbevidst og dedikeret indsats de første otte måneder formåede vi, at etablere et yderst kompetent team i Ukraine, og det høje kvalitetsniveau i teamet fremmede vores kapabilitetsmodenhed yderligere.” Uffe Bjerg, VP R&D hos GN Otometrics.
De første positive erfaringer førte til en forøgelse af kapaciteten af GN Otometrics’ onshore QA Testgruppe.
”Succesen med det nyetablerede udviklings- og testteam klargjorde for os hvordan vi kunne forøge fleksibiliteten og kapaciteten af vores QA Testteam, og dermed imødekomme det stigende behov for højtkvalificerede software testere til lave omkostninger. Vi ansatte yderligere to testere til beskæftigelse i et onshore udviklingsprojekt.” Uffe Bjerg, VP R&D hos GN Otometrics.
Projektets succes har givet inspiration og tiltro til omstrukturering af onshore projekter. Erfarne onshore audiologiudviklere er blevet reallokeret til strategiske udviklingsprojekter, mens offshore udviklere og testere har fået ansvaret for vedligeholdelsesprojekter.
”Med etableringen af et nyt 4-mands udviklings- og testteam formåede vi at have et yderst kvalificeret team kørende indenfor tre måneder – endda med onshore remote projektledelse. Det stod dermed klart for os, at vi forbedrede vores evne til at forudse og planlægge projekter samtidig med at kvaliteten af vores software blev højnet. Vores største udfordring lå i at videregive vores specifikke viden omkring audiologi til vore nye udviklere. Men med Inittos assistance var vi nu rustet til at imødekomme sådanne udfordringer.” Uffe Bjerg, VP R&D hos GN Otometrics.
Hos Initto er man glade for at være en del af GN Otometrics’ succesfulde offshore strategi.
”Hos Initto sætter vi en ære i at hellige os hver enkelt kunde 100 %, og vores skræddersyede modeller afspejler dette engagement. Vi er klar over, at forskellige virksomheder har forskellige behov, og det er disse behov, som vi identificerer og arbejder på at opfylde. Gennem vores tætte samarbejde med GN Otometrics var vi i stand til at tilbyde dem en offshore løsning, som har vist sig at være meget succesfuld. Vi bruger udtrykket Integreret Sourcing for processen hvorved et team gnidningsfrit integreres i kundens virksomhed, og arbejder under en Global Delivery Model.” Mikael Munck, CEO, Initto A/S.
Projektets fortsatte succes har gjort, at man hos GN Otometrics i dag er meget trygge ved denne tilgang:
“Det er tydeligt, at vore folk i Kiev er vigtige ressourcer for vores virksomhed, og udover vedligeholdelsesprojekter forestiller vi os også, at de på længere sigt vil kunne indgå i strategiske udviklingsprojekter.” Achim Kitschmann, Vice President, GN Otometrics Product Centre.
Mange danske virksomheder står i øjeblikket over for den udfordring, det er at rekruttere onshore udviklere. Med et offshore team kan man imidlertid mindske risikoen for mangel på ressourcer. GN Otometrics har ved at engagere og lære at arbejde med et offshore udviklings- og testteam forbedret fleksibiliteten i virksomhedens projektplanlægning, og er på samme tid blevet bedre rustet til at operere på et meget dynamisk marked.
Fra start til slut
De to største udfordringer, som mange outsourcing projekter støder på, er at etablere en solid offshore infrastruktur uden selv at være til stede i det pågældende land, samt at arbejde på tværs af sprog- og kulturforskelle. Initto stiller en erfaren konsulent til rådighed, som har både de sproglige og kulturelle færdigheder og kompetencer til at kunne tage ansvar for aspekter så som kommunikation, management, rejseplanlægning og konfliktløsning.
Medarbejderforhold
Både under og efter overgangen til offshore teams, har varetagelse af medarbejdernes forbindelse til hinanden været en essentiel faktor i forhold til projektets succes. Lige fra begyndelsen har man lagt vægt på at nye medarbejdere på GN Otometrics teamet skulle føle, at de var en vigtig del af virksomheden. Man har arrangeret adskillige danske besøg til Ukraine, og over halvdelen af offshore medarbejderne har besøgt GN Otometrics’ hovedkontor i Danmark på ophold varende fra et par dage og op til fire uger. Under disse besøg har man arrangeret aktiviteter, som f.eks. 1:1 møder og sociale arrangementer med henblik på at etablere gode sociale relationer imellem medarbejderne. Som en del af disse aktiviteter har man lagt vægt på at fremme forståelsen for både forretningsmæssige og personlige værdier. Dette har vist sig, at være et vigtigt element i forhold til forebyggelse af kulturelle misforståelser. Initto har spillet en vital rolle i planlægningen af disse besøg og har stået til rådighed i gennem hele forløbet.
Kommunikation: Nøglen til succes
I rekrutteringsfasen var gode engelskkundskaber et vigtigt kriterium, hvilket har vist sig at være af afgørende værdi for resten af forløbet. En velorganiseret daglig- og ugentlig kommunikationsordning mellem teamet i Ukraine og ledelsen i Tåstrup sikrer, at man holder sig til virksomhedens målsætninger. Derudover muliggør teamets gode engelskkundskaber fleksibel og problemfri kommunikation imellem alle involverede parter.
“Hos Initto opfylder vi i dag vores ambition om, at være markedets bedste og mest effektive offshore udbyder. Vores forpligtelse overfor vores kunder er at arbejde på individuelle, integreret sourcing løsninger, samtidig med at vi løbende forbedrer vores egne og vores kunders operationelle effektivitet og kvalitet i alle aspekter af udviklings- og leveranceprocessen.” Mikael Munck, CEO, Initto.