CSR hos Initto
Som virksomhed er vi bevidste om, at vi har et socialt ansvar overfor de samfund vi opererer i. Vi ønsker, at arbejde på en måde, som er gavnlig for både os selv og vores omgivelser. Vi har mange fordele ved at operere i Indien og Ukraine, og vi vil være sikre på, at vi giver noget tilbage til disse samfund.
Vi stiler mod at højne standarden, være på forkant med udviklingen og vise vejen frem. Vores Corporate Social Responsibility programmer er allerede etablerede internt, og vores mål i den nære fremtid er at udvide vores programmer til større eksterne projekter.
Ansættelsespolitik og arbejdsmiljø
Vi arbejder med en fair ansættelsespolitik. Vi garanterer ligestilling for alle medarbejdere, uanset religion, køn, etnisk baggrund, handicap etc.
Vi mener, at ideer i sig selv betyder mere end hvem der kommer på dem. Vi har et fladt hierarki i alle vores afdelinger, og vi mener, at alle skal have mulighed for at ytre sig og blive hørt. Dette er en stor fordel for vores medarbejdere såvel som for virksomheden idet vi dermed ikke går glip af nogle store ideer og forslag.
Vi har et transparent arbejdsmiljø og en ”åben dør” politik, hvor alle kan tale med hinanden om ideer såvel som problemer. Vores medarbejdere bliver aldrig mødt af en lukket dør.
Medarbejderpolitik
Alle vores medarbejderpolitikker fokuserer på vores medarbejderes vel såvel som hvad der er bedst for virksomheden. Disse politikker spænder fra rygepolitikker over frisk frugt dagligt til jubilæumsordninger og bryllupsorlov, hvorved vi hylder og anerkender vores medarbejdere.
Vi har specifikke ordninger for de enkelte kontorer og lande vi arbejder i, hvilket gør, at vores politikker er skræddersyede til de enkelte kulturer og medarbejdere.
Det er vigtigt for os, at vores medarbejdere er socialt bevidste og ansvarsfulde, og vi sikrer dette på forskellige måder. Vi har et ”bødesystem” for medarbejdere, der ikke følger procedurer; pengene fra disse bøder bliver givet til velgørende formål, og vi sikrer dermed, at vores folk enten følger procedurer eller er velgørende.
Kampagner og arrangementer
Vi afholder forskellige kampagner og arrangementer i alle vores afdelinger, hvor vi fokuserer på medarbejdervelfærd og Corporate Social Responsibility. Nogle af disse kampagner gentages løbende, mens andre er enkeltstående events.
Et eksempel er vores bloddonationskampagne, som finder sted hvert halve år. I ugerne op til selve donationen har vi informationskampagner, hvor vi sender e-mails til medarbejdere med information om vigtigheden af at give blod. Selve donationen finder sted over en hel eftermiddag, hvor alle der ønsker at deltage kan give blod.
Et andet eksempel er vores førstehjælpskursus. Vi er i gang med at arrangere disse kurser for alle medarbejdere. Kurset handler først og fremmest om sundhed, sikkerhed og arbejdsmiljø - områder vi altid har fokuseret meget på. Vi mener, at vores medarbejdere drager stor praktisk fordel af disse kurser, samtidig med at sammenholdet styrkes ved at medarbejderne arbejder sammen i en stor gruppe. Kurset er derudover en del af både internt og eksternt socialt ansvar. Ved at give vores medarbejdere et førstehjælpskursus, sikrer vi, at de lærer noget de kan bruge til at hjælpe andre – både på arbejdspladsen, udenfor og hjemme.
Vi afholder derudover spilleaftener og sportsbegivenheder, hvor vores medarbejdere kan være sammen i en social sammenhæng samtidig med at de får motion.
IFU og Initto
IFU, The Industrialization Fund For Developing Countries, investerede i 2004 i Initto. I denne forbindelse forpligtede Initto sig til forskellige politikker vedrørende miljøet, arbejdsmiljø, sikkerhed, menneskerettigheder og overordnet forretningsetik. Vi bliver kontrolleret i disse parametre hvert år, og består hver gang undersøgelserne med fremragende resultater.
Initto støtter Kræftens Bekæmpelse
INITTO støtter Kræftens Bekæmpelse – en organisation som arbejder med forskning og forebyggelse af kræft såvel som støtte til kræftpatienter og deres pårørende. Inittos donationer hjælper hvert år Kræftens Bekæmpelse med at opnå deres mål: om 15 år vil man kunne leve med Kræft.
Fremtidens CSR hos Initto
Vi stræber efter konstant at udvikle os indenfor CSR, og vi har mange ideer og planer for fremtiden.
I øjeblikket fokuserer vi blandet andet på ”grøn IT.” Vi arbejder allerede på miljøvenlig vis med hensyn til genbrug og bæredygtig udvikling, og vi arbejder løbende på at gøre dette til en endnu større del af vores organisation.
Et andet stort projekt i vores Corporate Social Responsibility program omhandler personer med Autisme. Vi arbejder tæt sammen med SPECIALISTERNE om at etablere et Test Center, hvor alle medarbejdere er personer med Autisme. Vi ønsker, at fremhæve de specielle og unikke egenskaber, personer med Autisme besidder. Projektet kombinerer et ønske om at give personer med Autisme mulighed for at bruge og udvikle deres specielle evner med udgangspunkt i deres egne kvalifikationer, styrker og ambitioner med det faktum at det er en fordel for Initto at have testere med specielle evner. I forbindelse med dette projekt arbejder vi sammen med den indiske organisation ”Action for Autism,” som udfører et fantastisk stykke arbejde for personer med Autisme i Indien..
CSR er en vedvarende proces, og for at være på forkant med udviklingen har vi altid et åbent sind og prøver at tænke ”outside the box.” CSR skal være en del af hele af vores organisation og en del af tænkemåden på alle niveauer.